Livet som Opgave

Online Poker historie

Mens poker har været spillet i næsten 200 år, så er online-version af spillet er et nyt fænomen. Online poker er groet voldsomt de seneste år, hvilket i dag har sat sig præg på poker interessen herhjemme. Pokerspil hjemme i køkkenet er blevet hverdag men også spil på nettet er eksploderet og mere end 300.000 danskere spiller jævnligt.

Historisk udvikling

I 1998 blev det første online pokerrum etableret. Planet Poker, som desværre efterfølgende er blevet et forholdsvis lille pokerrum, var det eneste virtuelle pokerspillested for en kort periode.

1999 var året hvor den første rigtigt store spiller, Paradise Poker meldte sig ind i kampen om kunderne. Hurtigt blev dette pokerrum noget større en Planet Poker hvilket især skyldtes en usandsynlig god software efter daværende forhold. Paradise Poker sov desværre (for dem selv) lidt i timen og brugte ikke penge eller energi på innovative og nytænkende ting på pokerfronten.

Det var der til gengæld andre som gjorde, hvilket i dag har vist sig at være en glimrende forretning. Det i 2001 nærmest ukendt firma Party Poker blev lanceret og langsomt men sikkert begyndte de, at tilkæmpe sig positionen som verdens største pokerrum.

Folkene bag Party Poker havde en forhistorie fra den meget konkurrenceprægede internet porno-branche, hvilket hurtigt kom dem til gode i kampen om online poker kunderne.

På næsten samme tid begyndte en pokerside kaldet PokerStars at tilbyde online spillere pokerturneringer. En niche som PokerStars var alene om i en lang periode. Pokerturneringer var noget som viste sig, skulle blive begyndelsen til det kæmpestore online poker boom der indtraf i 2003.

Party Poker nummer 1

Party Poker formåede i 2003 at blive den største pokerside i verden. En garanti om en førstepræmie på hele 1 million dollars samt en TV reklamekampagne gjorde udslaget. Paradise Poker var for evigt slået ud af kampen om at være verdens førende pokerrum da Party Pokers succes med den store World Poker Tour turnering fortsatte i de kommende år. Publicityen gjorde, at antal spillere på Party Poker voksede enormt, og da et pokerrum er meget afhængig af at have mange spillere, sad Party støt i sadlen som det ledende online pokerrum.

Det var i princippet svært at se hvordan nogen overhovedet skulle true Party Pokers vældige dominans men i det regnestykke havde man ikke tænkt over spilleren Chris Moneymaker.

Chris Moneymaker vinder WSOP 2003

Chris Moneymaker gjorde det umulige. Han kvalificerede sig til World Series of Poker hos PokerStars for mindre end 300 kroner og vandt ganske enkelt titlen i 2003 med de dertilhørende 2.5 millioner dollars. Online Poker fik en enormt mediadækning og historien om Chris Moneymaker gik verden over som en steppebrand. Reklameværdien i hans WSOP sejr er umulig at fastsætte, men online pokerfirmaerne har tjent milliarder på at en tilfældig amerikansk pokerspiller forvandlede en lille sum til en enorm gevinst i år 2003.

Turneringspoker var pludseligt blevet en populær sportsgren og variation af poker og PokerStars blev lynhurtigt det foretrukne sted for de spillere som havde interesse i at spille pokerturneringer. I dag er turneringer meget populære og især om søndagen flokkes spillere til online pokersiderne, idet der tilbydes garanterede præmiepuljer på op mod 10 millioner kroner.

Full Tilt Poker etableres i 2004

De professionelle pokerspillere indså hurtigt at online poker var værd at satse på og i 2004 så Full Tilt Poker dagens lys. Pokersiden havde det svært til trods at en del af verdens bedste spillere reklamerede for den. Havde det ikke været for den amerikanske lovgivning UIEGA er det ikke sikkert at Full Tilt Poker var blevet så succesfuld som den er i dag.

UIEGA var en amerikansk lov som forbød softwarefirmaer at udbyde online poker. En katastrofe for Party Poker som i mellemtiden var blevet børsnoteret i London og som derfor var tvunget til at overholde loven. Konsekvensen var at Party Poker trak sig fra det amerikanske marked mens PokerStars og Full Tilt Poker fortsatte med at acceptere spillere fra USA.´

USA har mere end 10 millioner online Poker spillere og dermed fik de to sider, PokerStars og Full Tilt Poker, en kæmpefordel set i forhold til alle andre pokersider som ikke kan acceptere kunder fra den anden side af Atlanten. Det er dog uvist om PokerStars og Full Tilt Poker går store problemer i møde i fremtiden. En del amerikanske regeringsenheder kigger nøje på de to virksomheder og det er tænkeligt at de for evigt bliver forbudt at operere i USA når UIEGA engang afløses af en kontrolleret lovgivning med spillelicenser.

I Danmark bliver Classic Poker erklæret skattefri

Herhjemme i Danmark skete der masser på pokerfronten. Et væld af dygtige spillere blev uddannet gennem online poker. I dag har danske spillere har ry for at være nogle af verdens bedste. Navne som Gus Hansen, Theo Jørgensen, Søren Kongsgaard og Rasmus Jungleras Nielsen optræder ofte i sportsnyhederne på TV2, hvilket må siges at være en blåstempling af poker.

Noget som gjorde online poker meget populært i Danmark var at Classic Poker i 2007 fik medhold i en forespørgsel til SKAT omkring skattepligt af online poker gevinster. SKAT gav Classic Poker medhold i forhold til at alle gevinster vundet hos dem var skattefrie. Pokerspillerne i Danmark indså hurtigt værdien i at spille hos sider som var skattefrie og derfor er PokerStars og Full Tilt Poker ikke nær så populære i Danmark som de er i USA og resten af verden.

Hvad fremtiden bringer for online poker er svært at spå om. Et er dog sikkert, nemlig at de enkelt pokersoftware leverandører konstant tænker og udvikler nye pokerspil for at opretholde interessen blandt forbrugerne.

Share

Kalender

februar 2012
m ti o to f l s
« jan    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829